Kystfiskeriet og særdeleshed kystfiskeriet efter havørred på Bornholm har i årtier været meget populært blandt danske lystfiskere, og de senere mange år dukker der flere og flere lystfiskerturister op fra vores nabolande , især tyskere og nordmænd er flittige ved vores kyster. De senere år er der også kommet fiskere fra destinationer længere væk, så som Østrig, Tjekkiet, Slovakiet og Polen.
Og det er ikke uden grund at alle disse lystfiskere valfarter til øen, netop her på en ø, er der altid muligt at finde fiskbart vand uanset vindretning og styrke, om man ønsker at fiske i hårdt vejr i pålands vind eller mere smult vand i fralands vind tager det max 30 minutter at krydse øen og derved finde optimale forhold til sit ønskede fiskeri .
En anden faktor der spiller ind for det bornholmske havørred fiskeri er at vi her på Bornholm udelukkende fisker på en vild bestand, her er det ørreden der selv sørger for at bestanden er bæredygtig. dvs at der finder ingen form for udsætning sted, hverken i åerne, å mundinger eller direkte kystudsætninger. Dette medfører også at bestanden kan være svingende fra år til år i forhold til hvordan vandføringen og gydning har været år tilbage. At der så tilmed er stor chance for at fange en trofæ fisk er vel heller ikke noget at kimse ad, der bliver hvert år taget adskillige flotte blanke havørred over 5 kg.
Spinne fiskeriet i hårdt vejr med gode langkastende agn har altid været ret populært på øen, dels fordi at fiskene jager aktivt i bølgerne og så er en vigtig anden faktor at det ofte kan lade sig gør at fiske i hårdt vejr, uden at vandet bliver for grumset eller der er fedtemøg .
Fluefiskeriet er de senere år blomstret meget op, der kan faktisk fiskes med flue på de fleste af øens kystpladser, fiskene går ofte tættere på land end man tror og derfor er fluen det rigtige valg især om foråret og tit er fiskeriet i de tidlige morgen timer meget givtigt.
Som lystfisker på Bornholm skal man selvfølgelig havde stats fisketegn hvis man er mellem 18 og 65 år, og der er visse andre regler man også skal sætte sig ind i før man starter fiskeriet. Som det eneste sted i Danmark har vi en fangst begrænsning på Max 3 hjemtagne fisk pr. dag. Desuden har vi forlænget fredning både ved å mundingerne og på den farvede havørred ( fisk i gydedragt )
Køb fisketegn online her : https://fisketegn.fiskeristyrelsen.dk/fisketegn/common/frontPageShow.jsp
Se reglerne her: https://fiskeristyrelsen.dk/media/10378/bornholm.pdf
Da øen har 28 åer med havørredopgang er det vigtigt at man sætter sig grundigt ind i hvor der er fredet og hvor der er frit fiskeri, der findes 6 åer med helårs fredning og de øvrige er der frednings tid fra 16/9 til 15/1
Ved at hente Appén ” Havørred.com ” er du altid godt klædt på om du er i nærheden af en å med frednings tid, i øvrigt viser appen også data om vindretning, vand temperatur, vandstand mm
Fiskepladser .
Siden vil løbende blive opdateret med fiskepladser, info om specielle forhold og køre vejledning til pladserne. De første steder kommer snarest.